Isabellas rejse frem mod Cirkus Trapez, pt. 2

Nu skulle vi til Australien med cykelnummeret, eller rettere sagt, The four Haddie’s skulle optræde i Asthon Circus i Australien.

Så sagde Fru Knudsen, som ejede artistskolen på Vesterbrogade i København, og som underviste i ballet og akrobatik: “Lad da den lille pige blive her hos mig, så skal jeg nok træne hende op i trapezen, så hun har et færdigt Trapez-nummer, når I kommer hjem fra Australien.”

Men “nej, nej, nej”, sagde min pappa Haddy. De ville ikke rejse uden mig, så min far aftalte med direktionen fra Asthon Circus, at hvis jeg også optrådte med cykelnummeret, ville direktionen også betale for min flybillet til Australien.

Jeg skulle optræde i Australien!

HURRA, HURRA, HURRA! Jeg skulle optræde i Australien! Godt nok med cykelnummeret, nu hvor jeg elskede min Trapez så meget. Men lad gå, jeg skulle optræde igen. Jeg var bare glad.

Fru Knudsen sagde så til min far, at hun havde en Trapez til salg, som Julie Enoch havde optrådt på. Den skulle kun koste 100 kr., så sagde min far: “Den tager vi. Når Isabella først har legetøjet, bliver hun hurtigt træt af det.”

Han tog heldigvis meget fejl…2X1A9518

Vi kørte fra Hejls til Frankfurt i en varebil med al bagagen og cykler, da det var der, vi skulle flyve fra. Der var masser af artister som alle skulle til det samme cirkus som os i Brisbane. Ih, hvor var det spændende.

Vi fløj i vanvittig mange timer. Jeg kan ikke huske, hvor mange, ej heller hvor mange gange vi skulle skifte fly, men ankom, gjorde vi da. Vi landede i Sidney, for derefter at køre med bus til Brisbane. Hvor var der varmt, herligt varmt. Jeg elsker sol og varme.

Endelig kom vi frem til Brisbane. Hvor var det et stort cirkus. Det var en fantastisk fornemmelse at skulle optræde her.

Desværre var alle campingvognene, alle artisterne skulle leje, endnu ikke kommet frem. Det var lidt hårdt efter sådan en lang rejse ikke at have et sted at komme ind i.

Jeg husker det, som det var i går. Vi sad alle på den store plæne med kufferter, rekvisitter og poser. Ca. 50 mennesker sad vi bare trætte og ventede og ventede.

Fortsættelse i næste blogindlæg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s