10 ting Ramboline elsker

Ramboline er Nordens sidste optrædende cirkuselefant, og den 23. september 2018 optrådte hun for måske sidste gang. Med den nye lov er fremtiden for hende nemlig yderst uvist.

Hendes ejer, Bernhard, har haft Ramboline, siden hun var 2 år gammel, dvs. i 35 år. Ramboline er jævnaldrende med hans døtre, er vokset op med dem og er dermed som en datter for Bernhard. Da han først fik Ramboline, sov han ved hende i hendes stald, og det gør han stadig, når hun er syg. De har et meget unikt bånd og kan ikke undvære hinanden.

Som en lille hyldest til vores elskede Ramboline har vi her samlet en liste med 10 af de ting, Ramboline elsker allermest – udpeget af Bernhard.

Listen giver et godt indblik i Rambolines kærlige, charmerende, men også indimellem lidt grådige væsen. Og så håber vi på, at Ramboline bliver ved vores side, så vi fortsat kan opleve alle hendes skønne karaktertræk.

Det elsker Ramboline

  1. At knuse vandmeloner med sin fod.
  2. At stjæle popcorn og candyfloss fra publikum på første række.
  3. Kamelen Ali. Ramboline er tæt knyttet til vores kamel, som vi har haft siden 2002. Hun er glad for alle kameler – dog er det specielt Ali, hun har kastet sin kærlighed over.
  4. Gæster, der kommer med en godbid til hende.
  5. At åbne Isabellas campingvogndør for at få (eller stjæle) brød og andre godbidder. Ramboline har nemlig lært at åbne campingvogne og ved lige præcis, hvilke vogne hun kan få godbidder fra.
  6. Ture til stranden på varme sommerdage.
  7. At lægge sig i mudder og smide mudder på ryggen – specielt når Bernhard lige netop har vasket hende.
  8. At udforske nye cirkuspladser og nye lækre buske og træer på sine vandreture. Når vi er på store pladser, hvor der ikke er nogle farlige veje i nærheden, lader vi Ramboline vandre uden for hendes indhegning.
  9. Indkøbsvogne fyldt med frugt og grønt sponsoreret af lokale supermarkeder. Især før i tiden yndede vi at tage Ramboline på besøg ved de lokale supermarkeder, hvor hun ville få flere indkøbsvogne fyldt med frugt og grønt.
  10. Bernhard – hendes gode ven gennem 35 år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s